Anbefalinger

af Jill Sørensen

Gode mennesker, kunder og samarbejdspartnere jeg har mødt på min vej, har været med til at gøre mig til den jeg er idag. 

TAK for de fine udtalelser jeg har fået med her på siden!

Eyvind Eklund, registreret revisor

En meget vigtig reference for mig er min mentor og lærermester, ham der gav mig chancen for overhovedet at arbejde med regnskab og revision. Han så et lys i mig dengang jeg startede, som 19 årig. Han gav mig den store grundviden og indsigt i faget, hvilket jeg bruger dagligt i min min rådgivning og i undervisningssituationer.

_________________________________________________________________________________________________



Peter Linnet, Teknisk Direktør, Partner i Ecodel A/S

Ecodel er min super dygtige NAV specialist kontakt. De er yderst kompetente i forhold til nye og gamle NAV versioners begrænsninger og muligheder. De tilbyder et ERP hotel, hvor man kan “leje” sig ind på en kørende NAV og få glæde de forskellige værktøjer der ligger herinde. En fleksibel pakke til en pris.

Jeg har arbejdet med Jill gennem flere ERP-implementerings-projekter, hvor hun har stået for både udførende og styrende dele af processen.

Jill er en menneskekender og har altid et godt blik for den gode stemning og et konstruktivt humør, når de forandringer og tekniske systemer vores ERP-implementeringer kræver skal løftes. Selv når en spade skal kaldes for en spade, er det gjort på en saglig og ligefrem måde, der indbyder til fælles løsning af opgaverne.


Christian Juhl Petersen, direktør og ejer InterConnect A/S

Gode samarbejdspartnere er vigtige. En af mine gode livlinjer, når C5 skal kodes dybere. InterConnect leverer derudover nogle gode løsninger f.eks. Quiink, som fjerner leverandørfakturaerne i papirformat.

Jeg har arbejdet professionelt med Jill Sørensen siden 2010, hvor vi har samhandlet omkring C5, delt viden/leads og hjulpet hinanden.

Jill har altid været en fornøjelse at samarbejde med, da hun altid er positiv, glad og smilende. Jill har den rette ånd og gåpåmod ift. ansvar, opgaver og kunder generelt. Jill holder hvad hun lover, men hvis deadlines eller estimater ikke kan overholdes orienterer hun forlods. Alt sammen ting, som både jeg selv og mine kunder sætter pris på, hvorfor jeg kan medgive min anbefaling.



Karin Broch Nøhr, Sekretær, Marketing, Kvalitetsansvarlig, Dansk Infrarød Inspektion

Dansk Infrarød inspektion har jeg hjulpet med deres C5. Afsendelse af mailfakturaer og ligeledes EAN fakturaer til det offentlige, har været en stor del af udfordringerne. Vi har haft vores “sjov” med Nets og digitale signaturer, Nemhandels programmet og funktionscertifikat, til idag at køre fuldt ud med Sproom, som VANs leverandør.

Jill har været vores faste Hot-line til C5, igennem Beierholm, de sidste 5 år. Var der problemer vidste man bare at det klarede Jill, og det hun ikke lige vidste det fandt hun ud af og fik hurtigt løst problemet.  Jill er desuden utrolig god til at forklare tingene så man forstår det. Jill er en meget imødekommende og positiv person, og vi kan kun give hende vores bedste anbefalinger.

______________________________________________________________________________

Mette Johansen, Bogholder, Wika Skilte

Jeg har hjulpet Wika Skilte med deres C5 både mht. konsulentarbejde og programmering. De benytter eDocprinter til at automatisere deres faktureringskørsler. Assistancen har været både ved igangsætning af firma og ligeledes løbende hotline.

Anbefaling                                                                                                                          Aalborg, Wika Skilte Den 15-11-2018

Jeg kan varmt anbefale et samarbejde med Jill Sørensen

Vi har igennem de sidste 5 år haft et super samarbejde med Jill Sørensen vedr. C5

Uanset hvad jeg har ringet om, har Jill altid stået klar til at hjælpe og altid fået problemet løst:-)

Jill er en meget imødekommende og positiv person hvilket smitter af i dialog, så selv om man ringer med et problem,

formår Jill at løfte dit humør samtidig med hun løser problemet.

______________________________________________________________________________

Anbefaling fra Jeckels Gl. Skagen Jeckels Gl. Skagen

Jeckels har specialtilretninger i forhold til deres medlemsadministration indbygget i deres C5. Derudover bruger de standard C5s funktionaliteter.

Bente Møller Knudsen, Skørping VVS Aps

Skørping VVS bruger C5s standardfunktionaliteter. Jeg har assisteret med oprydning/sletning af gamle data og ellers optimering af systemet i daglig brug, herunder også hotline.

Vi har kendt og benyttet Jill Sørensen de sidste 10 år.

Vi har haft stor glæde af Jills kompetencer, når vi har haft problemer eller har skulle opdatere vores økonomistyringsprogram.

Jill har altid været hurtig til at finde fejlen og få det udbedret. Hun kan endda ofte løse problemerne over telefonen.

Jill er meget venlig og god til at formidle, således man altid forstår det.

______________________________________________________________________________

Abekatten klatrevægge A/S, nu en del af Virklund Sport

“Som Direktør i Abekatten klatrevægge A/S har jeg, ved flere lejligheder, brugt Jill som min livline. Jill har altid været yderst kompetent, når jeg har støt hovedet mod ERP-muren. Jeg oplever Jill som fleksibel, faglig dygtig og yderst serviceminded. Jeg kan kun give Jill mine varmeste anbefalinger” Mvh. Johannes Madsen

Abekatten klatrevægge havde skiftet deres økonomiprogram over til Economic, da jeg kom til. Opgaver vi fik styr på var dimensioner, projektregnskab og lager.

______________________________________________________________________